Særligt om

Om testamenter

I 2008 trådte den nye arvelov i kraft. Den indeholder adskillige radikale ændringer i forhold til den gamle lov. Disse ændringer kan betyde, at et tidligere testamente ikke længere har det indhold, som man oprindeligt forudsatte. Man bør derfor få sine testamenter revideret af en advokat.

Efter den gældende arvelov er udgangspunktet, at din ægtefælle arver alt efter dig. Har du børn, fordeles arven med halvdelen til din ægtefælle og halvdelen til dine børn.

Er du ikke gift, men har du i stedet en samlever, arver I kun hinanden, hvis I laver testamente. Har I fælles børn, vil børnene derfor arve alt efter jer. Dette kan betyde, at din samlever står i en uheldig situation, hvis den pågældende skal forsøge at opretholde et hjem for jeres fælles børn uden at have adgang til en eventuel formue.

Imidlertid kan man ved testamente både ændre fordelingen af arv mellem ægtefæller og børn, og man kan sikre sin samlever bedst muligt.

Vi har en bred erfaring med at lave løsninger for familier og enlige. Det er vigtigt, at den rådgivning, du modtager, ikke bare handler om at få skrevet et testamente, men også tager hensyn til jeres formueforhold i øvrigt samt jeres livsforsikringer.

I vores rådgivning giver vi dig et overblik over din situation og laver specialtilpassede testamenter.

Et testamente inkl. rådgivning koster som udgangspunkt 4375 kr. inkl. moms.

Testamenter skal underskrives foran en notar, som efterfølgende opbevarer en kopi heraf. Dette koster 300 kr. i gebyr.

Bestil testamente


Morten L. Wagner
Erik Jørgensen
Mia Wagner
Niels Fjeldberg
Vores åbningstider
Mandag - torsdag   09:00 - 12:30
13:30 - 16:00
Fredag   09:00 - 14:00
Advokatfirmaet - Morten L. Wagner
Ll. Sct. Hans Gade 11, 8800 Viborg
TLF: 86 62 48 11
Fax: 86 62 48 39
E-mail: advokathuset@advokatwagner.dk