Særligt om

Om hushandler, ejendomshandler og køb af byggegrund

En hushandel er den dyreste aftale, vi indgår i et sædvanligt livsforløb. Derfor skal du helst vide, hvad du køber og vide, at der ikke ligger ubehagelige overraskelser og venter dagen efter overtagelsen.

Der kan for eksempel være tale om, at BBR registeret ikke er retvisende, og at det viser sig, at der er ulovlige til- eller ombygninger. Der kan være gamle servitutter, som bør aflyses, der kan være mangler ved huset, som sælger skal udbedre inden overtagelsesdagen o.s.v.

Advokaten gennemgår samtlige dokumenter i handlen og vurderer, om der er retlige forhold, som er uheldige for dig. Advokaten varetager også tinglysningen af ejendommens overdragelse. Efter september 2009 skal der ikke længere laves skøde i ejendomshandler. I stedet gennemføres tinglysningen digitalt.

Advokaten bistår dig også i forhandlinger med køber og mægler omkring de forhold, som du og advokaten finder bør rettes til. En erfaren advokat ved hvilke forhold, der kan begrunde en ny forhandling om købesummen, og hvilke konsekvenser disse forhold kan have for dig.

Det er særligt VIGTIGT at være opmærksom på, at du altid skal sikre dig, at det af købsaftalens punkt 16 fremgår, at du har taget et advokatforbehold. Du skal derefter straks kontakte din advokat og fortælle, hvor længe dette forbehold er gældende. Det er sædvanligt, at forbeholdet gælder i 6 hverdage.

Når du har taget et advokatforbehold, kan advokaten gennemgå handlen, og sammen med dig beslutte, om du skal fastholde købet eller træde tilbage. Det koster dig ikke nogen at træde tilbage, når der er taget et advokatforbehold. Hvis du ikke har taget et advokatforbehold, koster det 1 % af købesummen at træde tilbage.

En komplet gennemgang af din hushandel koster 6.250,- kr. inkl. moms. Dette er en standardtakst og det forudsættes, at din handel ikke giver anledning til usædvanlig lange forhandlinger mellem dig og sælger/mægler.

En god advokat vil også forholde sig til din konkrete situation i forbindelse med et huskøb. Det er ofte meget relevant at vurdere, om handlen skal suppleres med en samejekontrakt (hvis I er flere om at købe ejendommen), et testamente eller måske en ægtepagt.


Dine Børn
Testamente
Dit huskøb
Personskadesager
Forsikringssager
Din virksomhed
Køb et ApS
Morten L. Wagner
Erik Jørgensen
Mia Wagner
Niels Fjeldberg
Vores åbningstider
Mandag - torsdag   09:00 - 12:30
13:30 - 16:00
Fredag   09:00 - 14:00
Advokatfirmaet - Morten L. Wagner
Ll. Sct. Hans Gade 11, 8800 Viborg
TLF: 86 62 48 11
Fax: 86 62 48 39
E-mail: advokathuset@advokatwagner.dk